top of page
Nyhedsbrev_103.20_UT.jpg

Fidili nyhdsbrev #103.20 udgivet d.4.11.2020

Madagaskar safirer

Fra Madagaskars undergrund til et særligt smykke. Safirene er rejst langt. Og de har været endnu længere tid undervejs. Som harpiks, der gennem hundrede år, transformeres til rav, er safirene gennem millioner af år blevet presset til eksistens i Madagaskars undergrund. Med respekt for naturen og minearbejdernes vilkår, mines der den dag i dag efter gamle, traditionsrige metoder med håndkraft.

Safirene i sig selv er imponerende fra det øjeblik de bliver bragt op til jordens overflade, i deres rå form - og det er bestemt ikke uvant, at se smykker med indfattede rå ædelsten.
Man kunne tænke, at de, ved at blive slebet, bliver frataget en værdi fra naturens skabelse. Men ved at slibe dem, kan man frembringe nogle skønheder, som ellers ikke ville være til syne.

En dygtig ædelstenssliber vil formå at få optimalt ud af den naturlige stens farve, mætning, glans og størrelse, med minimalt spild af råmaterialet.

Det er samtidig en kunst at lave de skarpe facetter og lade dem forblive skarpe under hele processen.
Når det er udført til præcision, er det et smukt stykke håndværk, som vil lade lys og sten spille sammen i en fortryllende forestilling.
Jeg har kun udvalgt safirer, med slibninger som fascinerer mig og virker dragende.
Det har ofte været en udfordring for mig, at finde facetterede sten, som mit øje fandt tilfredshed ved -  derfor har de også så sjældent indgået i mine kreationer.

Det var på ingen måde besværligt, at finde flotte slibninger i Wennic-Lèfevre’s safir samling.
Hver eneste safir, som mit blik passerede, var af en slibning i topklasse.

 

Min safir samling viser forskellige former og forskellige slibningsmetoder. Klassike runde i brillant slib, ovale og runde i rosecut, buede firkanter i starcut og mange flere.

I den lille bog som medfølger hver safir, står der små historier og fortællinger om stenenes tilblivelse - også om mine- og slibearbejde.

Som jeg tidligere har fortalt, har hver safir også et certifikat. En garanti for kvalitet. En garanti for et socialt ansvarligt og bæredygtigt produkt. Et ærligt og rent produkt.

På hjemmesiden www.fidili.dk arbejder jeg for øjeblikket med at opdatere siden ”Stories”, så det inden længe vil være muligt, at finde flere historier og billedserier om safirene samt andre ædelsten og halvædelsten. Historier og billedserier af Basic ringene, Robotic ringene og andre fortællinger fra værkstedet.

 


Jeg håber, at du har lyst til at følge med
Kærlig hilsen Fie

bottom of page