top of page

 

VELKOMMEN TIL FIDILI

​

Mit navn er Fie, og jeg er guldsmeden og smykkedesigneren bag Fidili.

 

I mit arbejde er jeg drevet af passion for skabelsen af smykkerne, mere end noget andet. Jeg er uddannet guldsmed af den gamle skole og har lært at stræbe efter perfektion i håndværket. For mig står håndværket ikke alene. Designet skal også være gennemtænkt, afprøvet, gennemarbejdet, have et formål og være autentisk. Derfor har jeg studeret smykkekunst og design, for at finpudse mit eget formsprog og æstetik omkring Fidili.

 

På mit værksted arbejder jeg med gamle guldsmedeteknikker, men jeg eksperimentere også og kombineret det velkendte med moderne og alternative metoder. Når det kommer til smykkernes materialer bruger jeg fortrinsvis ædelmetaller og ubehandlede sten og perler. 

 

En stor del af mine smykker er unikke. Og selvom du vil opdage, at der i nogle af mine kollektioner indgår smykker, som er fremstillet flere gange efter en model jeg har skabt, kan du være sikker på, at hvert smykket er bearbejdet individuelt og skabt på Fidili værkstedet af mig.

 

På gallerisiderne kan du gå på opdagelse i forskellige kategorier: Sølv smykker, Guld smykker, Basic Ring, Bryllups Smykker, Specialbestillinger og Mens Jewellery Club.

​

Hvis du har spørgsmål til mit arbejde eller et specifikt smykke, skal du endelige bare kontakte mig på info@fidili.dk

Guldsmed Fie Møjen i Fidili værkstedet

ANERKENDELSER

 

Da jeg havde færdiggjort min uddannelse som guldsmed, blev jeg belønnet med to medaljer for mine håndværksmæssige færdigheder. Den ene modtog jeg ved en ceremoni afholdt på Københavns Rådhus, hvor jeg blev lykønsket af Hendes Majestæt Dronningen af Danmark

Guldmed Fie Møjen modtager medalje for godt håndværk
Medalje i æsken
Guldmed Fie Møjen modtager medalje for godt håndværk
Medalje nr.2 i æske
Medalje med indgraverede ord på bagsiden
bottom of page